Blog

Hvad er organisatorisk alignment, og hvordan opnår du det?

Skrevet af Bjarne Kastberg | 22-10-2023 20:41:21

Alignment

Organisatorisk alignment (en tilstand af enighed eller alliance) opstår, når hele organisationen arbejder mod et fælles mål. Det betyder, at alle i organisationen skal have en fælles forståelse af missionen, værdierne, visionen og strategien. Derudover skal medarbejderne være i stand til at tilpasse deres jobfunktioner og personlige mål til organisationens mål og strategi.

Manøvredygtighed

En enig organisation er mere tilpasningsdygtig og manøvrerer hurtigere i en stadig mere omskiftelig virkelighed - med bedre resultater og mindre indsats. Desuden er en enig og ’alignet’ arbejdsstyrke engageret, motiveret og i sync med organisationens strategi. Kort sagt er de mest succesfulde virksomheder også de bedst tilpassede: De er smidige, arbejder hurtigere med færre anstrengelser og opnår bedre resultater.

Organisatorisk kultur

Virksomheder, hvor alle er på linje med hinanden, har også en vinderkultur - hvilket er svært at skabe. I en positiv kultur matcher de individuelle værdier organisationens værdier, der er fokus på tillid, og energien og motivationen er høj i hele organisationen. Der er ingen tvivl om, at større overensstemmelse betyder en stærkere kultur.

Medarbejderne bliver mere effektive og tilfredse, når de kan se en mening med deres arbejde, og at de gør en forskel. Det sker helt af sig selv, når de forstår, hvordan deres arbejde hænger sammen med virksomhedens strategi. Det betyder også færre spildte ressourcer, fordi medarbejderne er mere fokuseret på effektivitet.

Klart identificerede beslutningstagere

Medarbejderne kan fokusere på at få tingene gjort, når det er klart, hvem der har autoritet til at træffe beslutninger. I stedet for at vente på at få at vide, hvad de skal gøre, eller på tilladelse til at handle, bør medarbejderne vide, hvornår de selv har mandat til at træffe beslutninger. Når roller og kompetencer er klare, kan lederne bruge deres medarbejderes færdigheder og talent optimalt.

Indfrielse af brandets løfte

Lige så klart er det, at god tilpasning forbedrer en organisations evne til at levere på sit brandløfte. Når medarbejderne kender deres kunders forventninger og ved, hvilke tjenester og fordele de er blevet lovet, er der overensstemmelse mellem virksomhed og kunde.

Systemer ’aligner’ ikke, det gør individer

Før du går i gang med tilpasningsprocessen, skal du være klar over organisationens mission, identitet, værdier, vision, kompetencer, miljø og strategi.

Det organisatoriske og personlige niveau

Hvad er vores mission - vores formål? Kan jeg se en mening? Identitet - hvem er vi? Hvem er jeg i denne organisation? Hvad er min rolle? Værdier - hvad er vigtigt? Hvad er vigtigt for mig? Vision - hvad er vores mål? Hvad er mine mål? Hvad er vores kompetencer? Hvad er mine personlige kompetencer? Miljø - hvordan er vores omgivelser? Hvordan er mit personlige arbejdsmiljø?

Personlige mål betyder noget for det store billede

Mennesker er drevet af deres egne mål, og optimalt set bør de stemme overens med virksomhedens mål. Jobsøgende kan læse virksomhedens hjemmeside, skræddersy deres CV og tilpasse deres svar i overensstemmelse hermed. For at befordre dette kan man bruge assessment-tests og åbne spørgsmål om deres værdier og opfattelse af den jobfunktion, de søger.

Underleverandører

Vi skal også huske på, at nøglefunktioner ofte udføres af folk, der ikke er ansat i virksomheden, men er underleverandører. Deres organisation kan have en markant anden kultur og andre værdier end vores. De har også ofte tæt kundekontakt med levering af produkter og tjenester. Faktisk repræsenterer de i mange tilfælde det virkelige "sandhedens øjeblik" og leverer virksomhedens løfter direkte til kunden. Derfor skal vi sikre, at vi vælger underleverandører, hvis vision er på linje med vores.

De fire P'er

Nogle ledere tror, at det at skabe organisatorisk alignment bare handler om at pynte på det eksisterende. De forstår ikke, hvad alignment egentlig er - eller hvis de gør, har de en tendens til at fokusere på nogle få specialområder. De kan fx fokusere på manglende ressourcer eller medarbejdernes performance management og overse det store billede. Ledere, der vælger den nemme (og ineffektive) måde at "skabe organisatorisk alignment", skriver lange monologer og hænger dem op i kantinen. Vi kalder det processen med de fire P'er - Print, Post, Preach og Pray. En mindre effektiv metode er endnu ikke blevet opfundet!

Hvordan opnår du alignment?

Tilpas dit team gennem en struktureret tilgang. DecideAct-softwaren giver dig en bred vifte af muligheder for strategisk organisatorisk alignment i din virksomhed. Book en gratis demo i dag og se, hvordan det fungerer!